Som ledig dagpengeberettiget skal man på kursus med jævne mellemrum. Jobcenteret skulle aktivere mig og af sted kom jeg. En forårsmorgen i maj cyklede jeg til Københavns Nordvestkvarter og meldte mig ved skranken.
Introduktionen til kurset var forkortet ned: "Find et job i løbet af 3 uger, hvis du ikke kan, så skal vi nok hjælpe dig". Det ville blive med virksomhedspraktikker eller løntilskudsjobs. Linjen var lagt lige fra begyndelsen af. Faktisk havde vores underviser selv landet sit nuværende job via en virksomhedspraktik.
En af de første dage skulle vi have besøg af en, der virkelig vidste noget om ledighedsprocenterne i København og hvordan man lander en kaffeaftale. For det nye sort er networking og kaffeaftaler, når man er ledig. Man skal stadig skrive en knaldgod ansøgning og have et superskarpt CV, men nu skal man ud i sit netværk og man skal have kaffeaftaler hjem. Dét er vejen til det faste job.
Han var en god underholder, levende og medrivende. Det var faktisk sådan, at jeg sad med en følelse i kroppen af at NU skal det fandme nok gå alligevel. Jeg lander da et job inden de 3 uger er gået. Selvfølgelig gør jeg det. Jeg skrev noter og prøvede at fange essensen i hans oplæg. Han fortalte at tilbud om virksomhedspraktikker ikke var af det dårlige. Faktisk var det en fordel, fordi virksomheden jo altså kunne se hvad man kunne i løbet af de 4 uger. Det var en fordel i forhold til dem, der også søgte stillingen, men som var i job. De kunne jo ikke tilbyde den service, så på den led var det en supergod idé.
Faktisk havde han selv landet sit job via en virksomhedspraktik. ...
Nuvel. Jeg synes det er stramt at man skal arbejde gratis for virksomheden i 4 uger, når man (endnu) har en prøveperiode, hvor begge parter kan se hinanden an og hvis kemien ikke passer, så kan samarbejdet afbrydes med ganske lidt besvær. Så jeg strammede mit CV op og jeg skrev nye ansøgninger, klar til at blive sendt.
Lige før kursusstart havde jeg været til samtale i nyt vikarbureau, fordi jeg gerne vil arbejde - og jo flere steder, jeg er aktiv vikar, jo større chance for at blive ringet op. På vej hjem fik jeg en idé, som jeg delte med tilflytterkonsulenten på Bornholm. Jeg er oprindelig bornholmer, bosat i København. Han afviste min idé, men bad om mit CV, fordi jeg i samme mail også udtrykte ønske om at flytte tilbage til øen.
Derfor blev jeg efter 1½ uge på kursus ringet op af køkkenchefen på et af øens store hoteller. Hun ville have mig til samtale og det kom jeg så. Jeg blev nærmest ansat på stedet og startede så på det nye job 3 uger inde i kurset. Gudskelov kunne man fristes til at tænke, men træerne voksede ikke ind i himlen.
For jeg er ufaglært. Jeg har en del erfaring fra kantiner, men ingen med a la carte. Men de manglede kokke, så hun valgte at ansætte mig trods manglende formel uddannelse. Det virkede ikke til at hun havde taget huskokken i ed, så allerede fra første dag var det op ad bakke. Han var ikke på min side, for at sige det pænt.
Og da sæsonen var slut, var min ansættelse det også. Selvom jeg havde betinget mig en helårsansættelse, da jeg blev ringet op - og det havde hun indvilget i dengang. Nuvel. Jeg er jo vant til barske vilkår på arbejdsmarkedet, så jeg havde faktisk allerede inden den første måned på hotellet ringet til de lokale skoler for at høre om de mon manglede en tilkaldevikar efter sommerferien. Hotelkøkkener har åbent om aftenen, så jeg kunne godt bruge formiddagene på at undervise. Jeg havde også en kaffeaftale med en lokal vognmand om hans manglende afløsere. Jeg kunne bare ikke lige se hvornår jeg kunne bede om 14 dages ferie og bruge dem på et taxakursus.
Efter efterårsferien var der en del arbejde til mig på skolen, så jeg tog glad imod det. Men i princippet er jeg igen tilbage til ledigheden og vikarjobsene. Suk. Jeg har så valgt - af forskellige grunde - at blive på øen og arbejde på skolen indtil jul. Eller næsten da. For pludselig kom chancen for at komme på taxakursus. Selvbetalt, fordi jeg ikke har meldt mig ledig. Endnu.
Jeg vil gøre rigtigt meget for at undgå netop det. Jeg magter ikke kontrol, mistro og mistillid. Jeg vil klare mig selv så vidt muligt. Så kan det godt være at jeg ikke har fast job og økonomisk tryghed, men så har jeg min sjælefred - og stressen kommer ikke fra jobcenter eller a-kasses krav.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar